Erhverv
Som erhvervskunde hos Riise VVS får du en vvs-installatør med flere års erfaring og ekspertise inden for udlejningsejendomme, erhvervsbygninger og industrien, såsom:
- Udlejningsejendomme til både private og erhverv
- Indkøbscentre
- Kontorbygninger
- Offentlige institutioner som børnehaver, skoler og handelsgymnasier
Når vi arbejder på eller indgår aftaler om service på erhvervsejendomme sætter vi os ind i bygningens konkrete installationer og kundens behov. Dette gør vi først og fremmest for at kunne komme problemerne med de sommetider komplekse anlæg i forkøbet men også for at kunne rådgive på bedst mulig vis i samarbejde med vores dygtige samarbejdspartnere og leverandører.
Ingen kunder er ens og derfor indretter vi os efter bedste evne efter de forhold der gør sig gældende for bygningens brugere således at både ejer, udlejer samt lejere har en positiv oplevelse med vores tilstedeværelse.
I samarbejde med Riise VVS får du som erhvervskunde en stabil, fleksibel og alsidig VVS-installatør, der altid bestræber sig på at vide mest om jeres anlæg og naturligvis rykke ud med kort varsel såfremt dette skulle være nødvendigt.
Servicekontrakt
Som erhvervsdrivende har vi alle vores specialer. Med en servicekontrakt hos os får du en erfaren og løsningsorienteret VVS-installatør med øje for kundens behov og ønsker. Vi danner os et overblik over jeres vvs installationer så I slipper for det. Med en samarbejdsaftale med os kan du som kunde være sikker på at vi har overblikket over ejendommens vvs installationer. Dette overblik danner vi for at kunne rådgive bedst muligt med jeres pengepung og klimaet for øje, samt imødegå og forhindre problemer inden de opstår.